Traumatologi - Claus m. fl. Falck Larsen

Traumatologi - Claus m. fl. Falck Larsen

Indlægaf frold » man 30 jun, 2008 16:55

Traumatologi
Claus m. fl. Falck Larsen

Indbinding Hæftet
Forlag Munksgaard Danmark
Udgivelsesår 2008
Sidetal 304
Vægt 1460
ISBN 87-628-0601-7

Traumatologien er blevet væsentligt oprustet i Danmark i de senere år. Der er oprettet egentlige traumecentre, og netværket omkring disse er blevet udvidet (lægeambulancetjeneste, special-uddannede reddere mm.). Samtidig er der opstået et behov for en egentlig lærebog i traumatologi, som hermed imødekommes.

Bogen indledes med afsnit om fagets historie og en beskrivelse af, hvordan traumebehandlingen er organiseret. Herefter følger kapitler om skader i de enkelte organer og legemsområder. Kapitler om beredskab, sygepleje-, retslægelige og krisepsykologiske aspekter kompletterer bogen. En mængde gode tegninger og fotos illustrerer teksten og letter forståelsen.

Målgruppen er primært læger ansat i afdelinger med traumefunktion, de præhospitale team samt medicinstuderende med interesse for området. Militære institutioner og overbygningsuddannelsen for reddere kan også drage nytte af bogen.

Med bogen følger en dvd med videooptagelser, der bl.a. viser forskellige procedurer og billeddiagnostiske undersøgelser.
Mvh
Frederik

Tag studmed.dk med dig i lommen på m.studmed.dk - en mobilvenlig udgave.
Brugeravatar
frold
Frederik Liljefred
Frederik Liljefred
 
Indlæg: 4748
Tilmeldt: lør 20 jul, 2002 15:05
Uni. el. sygehus: afdeling for hud og hor, OUH
Køn: Mand
Rigtige navn: Frederik Liljefred
PocketPC: Acer N311

Re: Traumatologi - Claus m. fl. Falck Larsen

Indlægaf johannesboyen » tors 11 sep, 2008 23:22

Traumatologi
af Claus Falck Larsen, Jakob Roed og Jørgen Falck Larsen
Munksgaard, 648,- vejl. pris.

For første gang får vi nu en dansk lærebog i traumatologi. Forfatterne har samlet den allernyeste viden om de forskellige specialer, der indgår i faget og lavet en grundig gennemgang af et område i rivende udvikling.
Bogen er først og fremmest skrevet til lægestuderende og læger men også til andre faggrupper med interesse for faget. Til de lægestuderende er der til faget “Akut Patient” en primær dansk lærebog ”Den akutte patient” af E. Christensen, T. Callesen og T. Lang-Jensen, Munksgaard.
Denne dækker det meste af det akutte, men mangler en grundigere gennemgang af traumatologien og dens mange aspekter. Det skal nævnes at der de to bøger imellem nødvendigvis bliver en hel del overlap, idet “Den Akutte Patient” dækker mange af de samme områder som “Traumatologi”.

Bogen starter med lidt interessant historie og grundig epidemiologisk redegørelse for danske forhold og tal, som bærer tydeligt præg af
forfatternes involvering i arbejde med udvikling af det danske traumesystem. Herefter gennemgåes minutiøst behandlingen af
traumepatienterne ligefra organisationen af traumemodtagelse og transport over den præhospitale behandling til modtagelse, visitation, behandling og rehabilitering. De enkelte emner indenfor ABCDE uddybes i relevante og praktiske afsnit. Billeddiagnostiske muligheder nævnes, og de øvrige organsystemer derpå. Disse kapitler er grundige og til tider virkeligt godt, kortfattet og koncist forfattet, men indimellem bliver det meget teknisk med fx scoringssystemer af mere akademisk og international interesse. Det bliver også for specialiseret til tider, hvor man ikke længere kan følge med i detaljerne trods interesse for traumatologien generelt.
En særlig force ved bogen er dens grundige indførsel i den danske organisation af katastrofeberedskabet i Danmark, som læsere af bogen nok vil fatte interesse for.

Bogens medfølgende DVD er et nyttigt redskab til demonstration af de procedurer, man nok kan læse om mange gange men aldrig helt får forstået, før man har set det udført.

Alt i alt en grundigt gennemarbejdet bog, som gør hvad den lover. Helt klart anvendelig for yngre læger og stud. med'er med særlig interesse for traumatologien, men for studerende til Den Akutte Patient eksamen vil der nok være for meget specialstof til at hele bogen er interessant.

Et solidt og spændende værk om den form for lægegerning alle stud. med.'er ivirkeligheden drømmer om.

Johannes B. Rasmussen
Reservelæge
Skadestuen Amager Hospital
johannesboyen
Ny bruger
Ny bruger
 
Indlæg: 1
Tilmeldt: tors 11 sep, 2008 23:20
Køn: Ikke angivet
Rigtige navn: johannes boyen rasmussen
PocketPC: Pocket Loox


s

Tilbage til Akut Patient

 


  • Andre lignende isndlæg
    Svar
    Set
    Seneste indlæg

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 0 gæster