Ved indlæggelses tages S-Hb, S-Na, S-K og S-kreatinin.
1. Afkøling.
Så hurtigt som muligt, helst på skadestedet, startes afkøling med 17-20°
koldt vand fra vandhanen. (Vandet må ikke være koldere).
Afkølingen af det forbrændte område fortsættes til smerterne er svundet, men
mindst en time.
Patienten tilbydes magnyl eller panodil ½ time før skylning forventes afsluttet.
Patienten skal holdes varm på områder, hvor der ikke skylles (lammeskind, varme
tæpper). Patienten må ikke skylles i badekar med koldt vand, idet
legemstemperaturen kan nedsættes kritisk.
Våde klude anvendes til små børn og skiftes mindst hvert 5. minut.
Til mindre forbrændinger på hænder og fødder kan anvendes fade med koldt vand,
der skiftes, når patienten ikke mere føler vandet køligt.
2. Blodtryk og puls.
Hvis forbrændingen kræver indlæggelse registreres blodtryk og puls hver ½
time med henblik på hypovolæmisk chok.
3. Intravenøs væske.
Hos patienter med mere end 10 % forbrænding opsættes straks i.v.drop med
Ringer laktat:
I de første 24 timer er behovet:
4 ml Ringer Laktat x % forbrændt areal x kg legemsvægt.
Halvdelen gives i de første 8 timer og anden
halvdel over de næste 16 timer.
Intravenøst drop lægges i et område, hvor der ikke er forbrænding. Hvis
transporttid er under 2 timer gives evt kun væske pr os.
4. Blærekatheter
Der lægges blærekatheter til måling af timediuresen der hos voksne skal være over 50 ml.
5. Tetanus profylakse
til alle patienter med 2. og 3. grads forbrænding.
6. Penicillin.
Ifølge Brændsårsafdelingen er antibiotika sjældent indiceret ved den primære
behandling.
7. Psykiske faktorer.
Miljøet omkring patienten er af stor betydning: Der bør være så lidt
personale som muligt, når behandling
er iværksat. God information mindsker angst og skaber tryghed. Patienten
tilbydes drikkevarer og evt. mad. Der tilbydes læsestof eller musik.
8. Smertebehandling.
Patientens smerter lindres med skylningen med 17-20° koldt vand. Skylningen
fortsættes under evt. transport. Der bør kun gives smertestillende medicin, hvis
der samtidig er andre læsioner på ekstremiteterne. Smertestillende medicin må
kun gives intravenøst.
9. Afklipning af bullae.
Store bullae og løs hud afklippes.
10. Vask.
Vask af det forbrændte område i 10 minutter med flydende Laceran- eller
Natusansæbe. Der bruges 17-20° varmt vand og gazeservietter. Sterile handsker er ikke
nødvendigt.
11. Aflastende incisioner.
Hvis der er trediegrads cirkulær forbrænding på en ekstremitet eller på
thoraks, lægges længdesnit gennem hud og fascie til sundt væv oven- og nedenfor
det forbrændte område. Anæstesi er ikke nødvendig.
Aflastende incisioner lægges før overflytning af patienten, men hvis
overflytning kan ske indenfor 3 timer, overlades det til brandsårsafdelingen.
12. Intubation.
Ved inhalations-skade, sod i svælget, forbrændinger i ansigt, på hals eller thoraks må intubation overvejes,
men ikke tracheostomi. Hvis pt skal intuberes er narkose indiceret.
Reaktion på inhalationsforbrænding
i form af ødem kan udvikles relativt hurtigt men ses oftes efter 2-4 døgn. Ved
mistanke om begyndende ødem tages arteriepunktur m.h.p. blodets iltningsgrad.
13. Revision.
Ved 3. grads og dyb 2. grads forbrænding foretages excision og
transplanation, når chokrisiko er svundet - 3-5 dage efter skaden.
Alle brændsår, der ikke er ophelet efter 14 dage bør revideres og transplanteres.
14. Åbenbehandling følger på næste siden
15. Lukket behandling
følger på næste side
