26. Adipositas


| Indhold | Top |
Anvendes om tilstande hvor fedtdepoter er forøget i en grad, der er forbundet med en væsentlig øget risiko for somatiske komplikationer.
Godt en million danskere er overvægtige og heraf er ca. 500.000 egentlig fede.
Specielt den androide (abdominale) fedme er associeret med øget morbiditet og mortalitet.
De hyppigste komplikationer til adipositas er Type 2 diabetes, hypertension og arteriosklerotiske manifestationer f.eks. AMI.
Klinisk defineres adipositas udfra BMI (body mass index).
Anvendelse af BMI er dog behæftet med en vis fejl idet indexet ikke tager højde for kropssammensætningen (muskuløse personer, kønsforskelle).
Livvidden derimod er velkorreleret til abdominal fedme.

Klassifikation af vægt hos voksne baseret på BMI Klassifikation af abdominal fedme baseret på livvidde Livvidde: Måles midt imellem nedre ribbenskurvatur og crista iliaca.
Målingerne foretages med patienten stående efter normal udånding.

Indikation for henvisning til afd. M
BMI > 40 kg/m2
eller
BMI > 30 kg/m2 med tilstedeværelse af en eller flere livstruende komplikationer til overvægten.

NB: Adipositaspatienter med diabetes modtages altid på afdelingen.

Øvrige fede personer behandles i primærsektoren.

Journaloptagelse på fede personer henvist til afd. M

Anamnese: Objektivt: Biokemi: Hvor specielle forhold taler for det

Behandlingsmuligheder

Basisbehandling:
Fundamentet i enhver adipositasbehandling er livsstilændringer.
Alle skal således instrueres i betydningen af ændrede kost og motionsvaner for behandlingen af overvægten.

Andre behandlinger:
Very low energy diet (VLED) - ca. 1500 - 2500 kJ/dag.
Sædvanligvis behandlingsperiode på 3-6 uger hvoraf de første 2-3 uger foregår under indlæggelse.
Der findes specifikt program til denne behandlingsmodalitet (tilrettelægges af diætister).
Af resourcemæssige årsager og p.gr.a. begrænset langtidseffekt tilbydes VLCD-behandling dog kun som led i en længerevarende strategisk plan, f.eks. gastric banding eller forud for anden operation som kræver vægttab.

Farmakologisk behandling:
Letigen, Xenical, Sibutramin: Mange bivirkninger og ringe langtidseffekt.
Indgår ikke som initialbehandling, men kan bruges ved stagnerende vægttab.
Inden behandling skal patienten dog som minimum have præsteret vægttab på 5 -10 kg.

Letigen:
Dosis optrappes over 3 uger til fuld dosis ialt 3 tabletter.
Behandlingvarighed max. 6 mdr. Indtages 1 time før hovedmåltider.
Bivirkninger: Adrenerge.
Kontraindikationer: Hjerteinsufficiens, tyreoitoxicose.

Xenical:
Dosis: 1 kapsel i forbindelse med hovedmåltider.
Behandlingsvarighed afhængig af størrelse af vægttab, men som hovedregel max 6 mdr.
Bivirkninger: Gastrointestinale, specielt diarré.
Kontraindikationer: Malabsorption, patienter i behandling med lipidopløselige vitaminer eller antikoagulantia.

Reductil:
Dosis er 10 mg dagligt.
Kan øges til 15 mg.
Godkendt til behandling i 1 år.
Bivirkninger: Der er mange (se lægemiddelkatalog), men de vigtigste er hypertension og takykardi (puls + BT skal derfor kontrolleres).
Ved stigende BT seponeres behandlingen.

Alle tre præparater kan anvendes i Afd. M.

Der skal søges individuelt tilskud til Xenical og Reductil (se lægemiddelfortegnelsen).

Kirurgisk behandling

Gastric banding:
Udføres i Århus.
Laparoskopisk anlægges et justerbart bånd omkring ventriklen i cardiaregionen.
Der kan ved denne metode forventes et vægttab på ca. 40-50 % af overvægten.
Indikation: BMI > 40 samt "livstruende komplikationer".
Kontraindikation: Alder > 60, lidelser som kontraindicerer operation.
Behandlingen tilbydes kun specielle patientgrupper og forud for henvisningen skal det sikres, at der ikke foreligger kontraindikationer, f.eks. hiatushernie, derfor udføres gastroskopi forud for henvisning samt UL af abdomen.
Pt. kan henvises til gastric banding efter konferencebeslutning eller efter aftale med HBN.

Følgende flowchart anvendes ved behandling af fedme i afd. M:

FLOWCHART
| Indhold | Top |