19. Undersøgelser der kræver faste

Patienter behandlet med insulin 19.1
Patienter behandlet med perorale antidiabetika 19.2
Patienter behandlet med diæt alene 19.3

Undersøgelser, der kræver faste, skal for diabetikere foretages så tidligt på dagen som muligt.
Målet med diabetesbehandlingen under undersøgelsen er at undgå hypoglykæmi og udvikling af alvorlig hyperglykæmi, d.v.s., at blodglukose bør ligge mellem 6 og 12 mmol/l.

19.1 Patienter behandlet med insulin

| Indhold | Top |
Patienter i fast insulindosering
Om morgenen på undersøgelsesdagen bestemmes blodglukose.
Herefter gives isoton glukose (55 g/l) i.v., svarende til 120 ml/time.
NB: Hos diabetespatienter med svær hjertesygdom og risiko for udvikling af lungeødem kan anvendes i stedet 20 % glukose, med 30 ml/time.

Der gives vanlig morgen-insulindosis, uanset hvilket insulinpræparat patienten får,
dog med følgende ændringer: Strækker undersøgelsen sig over mere end 3 timer, aftales det med undersøgelsesstedet, at blodglukose måles m.h.p. evt. insulinsupplering under undersøgelsen.
Patienterne overgår straks efter undersøgelsen til vanlig insulindosering.

Justering af insulindosis i det første døgn efter undersøgelsen afhængig af de målte blodglukoseværdier (BG x 4). Patienter behandlet med "insulin efter skema"
Blodglukose måles midt på natten samt om morgenen, og der gives insulin efter skema som vanligt på disse tidspunkter.
Efter insulininjektionen om morgenen opsættes isoton glukose (55 g/l), 120 ml/time.
Ved længerevarende undersøgelser (> 3 timer) aftales med undersøgelsesstedet, at der måles blodglukose m.h.p. evt. insulinsupplering.
Patienterne overgår efter undersøgelsen atter til insulin efter skema og blodglukosebestemmelse x 8.

19.2 Patienter behandlet med perorale antidiabetika

| Indhold | Top |
Målet hos disse diabetikere er at undgå hypoglykæmi under undersøgelsen, hvilket specielt kan ses hos patienter i behandling med sulfonylurinstoffer med lang halveringstid.
Om morgenen inden undersøgelsen undlades det perorale antidiabetikum.
Der etableres i.v. adgang (venflon) til evt. glukoseinfusion.
Afhængig af faste blodglukose gives isoton glukose (55 g/l) i.v.: Efter undersøgelsen genoptager patienten den vanlige tabletdosering, og blodglukose måles x 4 i det første døgn efter undersøgelsen.

19.3 Patienter behandlet med diæt alene

| Indhold | Top |
Blodglukose måles x 4
Skal ikke have glukosedrop.